Har du sunde vaner?

Er dine vaner sunde?

Vores vaner siger meget om os selv. Dels hvordan vi er som mennesker, men også hvor mentalt stærke vi er.

En person der står ekstra tidligt op for at løbe en tur om morgenen, noget de færreste kunne finde på, viser stor selvkontrol. Man siger, at det tager 30 dage at ændre en vane. Så hvis man kan motivere/tvinge sig selv, til at frivilligt at stå op ekstra tidligt om morgen for at motionere, så viser man stor handlekraft. En sådan person er bevidst om, at man kan vende sig til dette, uanset om personen er bevidst eller ubevidst om sunde vaner.

Det samme gælder hyppig styrketræning og anden hyppig træning. Udøverne af hyppig træning er bevidst om, at de foretager en sund handling. Og når de så konstant foretager handlingen, ja så bliver det til en vane. I dette tilfælde en sund vane.

Men der findes naturligvis også mindre sunde vaner. Fx. måske et ritual der hedder, at når man har fri, skal man lige have noget sødt at drikke eller spise. Dette er på trods af, at man inderst inde ved, at et stykke frugt og noget vand, ville være mere passende. Her er der tale om usunde vaner.

TV/internet kiggeri kan også være en usund vane, hvis det sker på bekostning af motion og samvær med familie og venner. Hvis det bliver kombineret fornuftigt, er det helt i orden. Men de fleste ved godt inderst inde, om der skal laves nogle nye vaner på dette område.

Nu har vi fundet frem til 2 ting:
1) Det tager ca 30 dage at ændre/skabe en vane.
2) Når man har gjort ting mange gange, uanset om de er sunde eller usunde, så bliver det en vane.

Vores vaner ligger dybt i os, hvilket betyder at vi ofte udfører disse, uden at stille så mange spørgsmål.

Skab sunde vaner:

Så hvis du fx. vil være sundere, klogere, tale pænere, være dygtigere eller noget andet, så er det en god idé at analysere sine vaner. Kun på den måde, kan man finde ud af, om man egentlig har sunde vaner.

Når du har besluttet dig for at ændre en vane, så må du ikke give op. Accepter 30 dages reglen mht. skift/skabning af vaner. Tag evt. en kalender og kryds af, for hver dag du klarer din “vane udfordring”. Du vil opleve, at for hver dag der går, desto bedre går det. Den første uge er altid rigtig svær, da kroppen konstant prøver at lokke en tilbage til den gamle vane, da det er MEGET lettere at gøre det man er vant til (=den gamle vane du har lært den).

Hvis du er ved at falde tilbage til den gamle vane, så forstil dig at den gamle vane består af en halvskummel person, der står og kalder på dig og siger: “kom tilbage til mig og den gamle vane. Den er langt bedre”.
Forhåbentlig bliver du frastødt og takker nej og fortsætter med din mission.

Det er vigtigt at du inderst inde ved, at den gamle vane ikke repræsenterer dig. Men de nye sunde vaner repræsenterer dit nye fantastiske, stærke jeg.

Jeg håber, at du får skabt nogle fantastiske nye sunde vaner, som du bliver glad for.

 

One thought on “Har du sunde vaner?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

You May Also Like...