Lavt selvværd

Har du lavt selvværd?

Jeg vil starte med at sige, at du er perfekt som du er og du er en god person. Nu tænker du sikkert. Ja sikkert, men hvorfor føler jeg så at mennesker bagtaler og kigger mærkeligt på mig – måske endda bagtaler mig?

Faktum er, at du har lidt et knæk følelsesmæssigt. Årsagen er, at du til sidst gav efter og begyndte at tro på “det de andre sagde/siger”, selvom du inderst inde ved, at det ikke er sandt.

Et lavt selvværd kommer ikke fra den ene dag til den anden. Men det er vedvarende pres/hjernevask, som har stået på i længere tid. Til sidst bryder din “forsvarsmur” sammen og de negative ord slipper ind til dig.

Lavt selvværd gennem mobning i skolen

Et lavt selvværd opstår ofte gennem mobning i skolen. Der er mange der døjer med lavt selvværd som voksne, for noget der er sket i folkeskolen. Kritikkerne der ikke forstår det siger, jamen det er jo så mange år siden. Det de glemmer er, at dem der er ramt, har fået nogle ar på sjælen. Det tager tid at hele. Især hvis de jævnligt støder på nye negative påvirkninger.

Børn er desværre ikke altid klar over, hvilken konsekvens mobning kan have. Det kan være de selv bliver drillet derhjemme og derfor tror det er “normalt” at drille andre i skolen. Det kan være de ønsker opmærksomhed. Det gør de typisk på andres bekostning. De driller andre, så vennerne griner og de får anerkendelse for at være sjov. De tænker ikke over konsekvenserne for dem, der bliver drillet.

Jeg har hørt historier fra dem der blev mobbet, som har konfronteret “mobberne”. De spørger typisk “hvorfor gjorde du det? Mobberne bliver typisk overrasket over, at offeret fortsat tænker over det, på trods af at der er gået en masse år. De siger så også ofte, at det ikke var ondt ment og at de beklager.
Selvom en sådan undskyldning sjældent hjælper, er det trods alt bedre, end mobberen ikke er kommet videre udviklingsmæssigt og derfor ikke kan sige undskyld.

En “mobnings øvelse” til undervisere og børn

En øvelse du kan lave, hvis du har med børn at gøre:

  1. Giv børnene et stykke papir hver.
  2. Sig at de nu skal krølle det sammen, trappe på det, slå på det osv., men de må ikke rive det itu.
  3. Herefter bliver børnene oplyst, at papiret symboliserer et andet barn. Det de har gjort mod papiret “symbolisere” at de har drillet/mobbet et andet barn i længere tid.
  4. Børnene skal nu være en god person og gøre alt hvad de kan for at gøre papiret som nyt igen. Dvs folde det ud og prøve at fjerne ujævnheder.
  5. De vil finde ud af, at ujævnhederne ikke kan fjernes helt. De vil altid være der.
  6. Dette er en lektion i, at når de mobber andre børn, så vil ofrene være påvirket i længere tid (nogle gange hele livet) – selvom man siger undskyld (ujævnhederne vil fortsat være der, selvom man siger undskyld).

Genopbygning ved lavt selvværd

Når man skal genopbygge sig selv, så kan det afhængig af en selv, naturligvis tage lidt tid. Hvis du i 5-10år er blevet hjernevasket til at tro, at du ikke kan noget og du ikke er attraktiv, ja så kan det tage lidt tid at få vendt det. Men det afhænger naturligvis af, hvor effektiv du vælger at den “positive hjernevask” skal være.

Der er forskellige tiltag du gøre. Først og fremmest så skal du være bevidst om at du er “ramt” af lavt selvværd. Dernæst skal du have lyst til at vise dig selv, at du er en fantastisk person.
Herefter handler det om, dels at få bearbejdet de sår du har fået på sjælen, men også om at konstant rose dig selv og naturligvis også sige tak for ros, når du får det af andre.

Når du skal bearbejde lavt selvværd, er det en god ide at se en professionel. Især hvis det har været særligt hårdt for dig. Din samlever kan nødvendigvis ikke altid forstå, at mobningen “stadig” sidder fast i dig, selvom det måske er 10-15år siden. Derfor kan det være godt at se en professionel, fx psykolog. I det hele taget er det også super lækkert for sjælen, at kunne lette sit hjerte og at der er en der forstår og anderkender, det du har været igennem. Det gør underværker for en selv.
Jeg talte selv med en psykolog i forbindelse med stress. Det var grænseoverskridende, men jeg er i dag taknemlig for at jeg gjorde det, da det gjorde underværker for mig. Hun hjalp mig med at genfinde mig selv.

Når du bearbejder lavt selvværd, er det vigtigt at du har stor fokus på din tankegang. Du vil falde i mange gange. Men det er vigtigt at blive ved. Selvom det virker akavet og dit ego kæmper imod (nu har dit ego jo vænnet sig til din personlighed med lavt selvværd).
Det er vigtigt at vise dig selv, at du kan og vil vinde over lavt selvværd.

Gode øvelser du kan lave

Her er nogle gode øvelser, der hjælper ved lavt selvværd:

  • Begynd hver morgen med at sige 10 ting du er taknemlig for (fx jeg er glad og taknemlig for, at jeg har et dejligt sted at bo. Jeg er glad og taknemlig for at jeg er sund og rask. Jeg er glad og taknemlig for at jeg har mad på bordet, jeg er glad og taknemlig for fuglesangen om morgen. Jeg er glad og taknemlig for naturen osv). Dette gør, at du starter dagen med positiv energi og du sætter din hjerne hen på en positiv frekvens.
  • Stadig om morgen. Sig 10 gode ting om dig selv, imens du kigger dig selv i spejlet (fx. jeg er super smuk og lækker, jeg er meget populær, jeg er en attraktiv person, jeg er en fantastisk god mor/far, jeg er vild klog, jeg er kanon dygtig til mit arbejde osv.) Dette gør, at du langsomt men sikkert “hjernevasker” dig selv positivt. I starten kan du mærke din krop stritter imod. Men bliv ved, til sidst giver den op og så ryger alle dine gode ord ind hvor de gør gavn og dit selvværd begynder at løfte sig igen.
  • I løbet af dagen, brug kun tiden sammen med personer der er flinke mod dig. Ignorer dem, der taler grimt til dig. Hvis du føler dig trængt op i en krog, imens kollegaerne kigger på dig og en mobber driller dig, kan du sige: “Det var da ikke særlig pænt sagt” og så gå videre. Så vil mobberen ikke få den ønskede effekt. Måske vil du endda få sympati og opbakning, fordi du stod imod, dog uden at synke ned på hans/hendes niveau. Mennesket er et flokdyr og det kræver mod at stå “alene”. Hvis du fremstår stærk, vil andre slutte sig til dig. Husk hele tiden at være positiv og bevar roen.
  • Slut dagen af med at skrive 10 ting ned i en dagbog, hvor du roser dig selv (fx. jeg lod mig ikke påvirke af.., jeg smilte selvom en gik ind foran mig i køen osv.) Fra dag til dag vil listen med alle dine positive handlinger vokse, og så vil du finde ud af, at du faktisk godt kan en masse gode ting. Og så vil din selvtillid vokse endnu mere.

Andre ting du kan gøre

Andre ting du kan gøre, der hjælper mod lavt selvværd:

  • Læs positiv litteratur. Jeg er personligt glad for bogen “The Power” af Rhonda Byrne. Der er mange kvinder der er glade for Louise Hay. Jeg har ikke læst noget fra hende, men hun får meget ros.
  • Se videoer der “bombarderer” dig med positive meddeler (så er det sværere for din “mur” at kæmpe imod og så ryger der mere positivt ind). Der findes en del på youtube. Fx videoen nedenfor på engelsk, som helst skal ses med høretelefoner.

OBS!! Du skal IKKE se den, hvis du ikke kan klare hurtige bevægelser.

Hvis du kan lide hans video, kan du finde hans kanal med flere videoer her:
http://www.youtube.com/user/lightbrownpoop/videos

Motion er guld værd!

I forbindelse med lavt selvværd er motion ekstra godt. Måske noget hvor du kan slå og sparke i begyndelse af motionsforløbet fx. boksning, boksefitness eller anden kampsport, så du kan komme af med gammel vrede. Herefter kan du evt. skifte over til en anden sportsgren.

Hvis du har gode råd, så skriv dem gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Husk at nyde livet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz:

You May Also Like...