Præstationsangst

Præstationsangst

Bryd igennem “muren” bestående af frygt og præstationsangst!

Vi har alle sammen prøvet at stå over for ting, der vækker en frygt og/eller præstationsangst i os. Det er som en stor mur, man skal forcere. Det vækker altid en frygt i en – kan jeg klare det? Er jeg god nok? Hvad nu hvis jeg ikke kan klare det? Har jeg det ikke fint nok allerede?

Du har nu tre muligheder:
1) Bryd igennem “muren”.
2) Prøv at find en anden vej forbi “muren”.
3) Giv op og nøjes med det du har i dag/der hvor du er i dag.

Inden du går videre, kan du spørge dig om følgende ting:
“Hvilken konsekvens har det for mig, at vælge en af ovenstående tre muligheder”?

Svaret kunne fx være:
1) Ved at vælge denne mulighed, beviser jeg over for mig selv, at jeg tør følge min vision og at jeg tør tag de skridt der er nødvendige, også selvom de ikke altid er lige behagelige. Præstationsangst og frygt er noget vi alle sammen har og er det der gør os menneskelige og ydmyge.

2) Ved at vælge denne løsning, anerkender jeg at jeg ikke er parat til at konfrontere min præstationsangst endnu, men samtidig vælger jeg ikke at give op. Måske har jeg overset en vej frem, som går uden om “muren”? Imens man leder, kan man samtidig samle mod, da det til tider kan spare en tid, at brage igennem muren, frem for at bruge månedsvis på at finde en anden vej rundt om “muren”.

3) Ved at vælge denne løsning, anerkender jeg at bryde igennem “muren” virker uoverskuelig og at jeg ikke kan se, hvordan man som almindelig person skal kunne overkomme det, uden at have “supertalenter”, som andre talentfulde mennesker har. Men det kan også være en anerkendelse af, at det man har sat sig for, ikke er det “rigtige” for en selv. Det er vigtigt at vælge en vej/ting, som man er villig at gøre næsten alt for. Også selv om det ikke altid er lige behageligt.

Beslutsomhed og aktion

Du har nu besluttet, at du vil prøve at forcere “muren”. Hvordan gør man det, hvis man er nervøs og kan mærke det helt ned i maven og ens krop samtidig prøver at gøre alt for, at man ikke gennemfører?
Vi skal huske på, at ens krop elsker en og vil passe på en. Den vil gerne undgå at du bliver såret, skuffet og ked af det. Den kan også godt lide, når den ved hvad der kommer, dvs. forudsigelighed. Så når du siger, nu gør jeg det her og jeg aner ikke hvad der sker og om jeg klarer den, ja så prøver den at kæmpe imod dig, med alt hvad den har lært og kan af tricks.

Zoner

Det er også derfor, at professionelle sportsfolk, professionelle komikere, store erhvervsledere mm. der ofte skal bryde nye grænser, har lært dem selv at navigere sig selv i denne særlige zone, hvor man ikke altid har det helt behageligt.
Jo oftere og desto længere de bruger i denne zone, desto mere vender de kroppen til det, selvom man nok aldrig bliver helt rolig, når man pludselig står foran en endnu større “mur” en hidtil – fx. større publikum, større pres, større økonomisk satsning osv.

De fleste vælger derfor, den “sikre” zone. Den kender man og man føler sig sikker i den. Desværre er mennesket indrettet således, at det ønsker at udvikle sig hele tiden. Dette mener jeg så er en god ting for en selv og for samfundet man lever i. Men det betyder så også, at bliver man i den “sikre” zone i for lang tid, så bliver man restløs og begynder at kede sig.

Så egentlig kan man vælge imellem den til tider monotome “sikre” zone eller man kan vælge den “uforudsigelige” og “udfordrende” zone.

Fysisk og mental viljestyrke

For at bryde igennem “muren” kræver det til tider tilløb. Hvordan opbygger man det nødvendige tilløb, så det ikke bliver en skuffelse?
Først og fremmest kan det aldrig blive en skuffelse, når man vælger at gøre noget. Det kræver en stor viljestyrke, at turde følge sit hjerte og sin drøm. Allerede der kan man være stolt af sig selv.

Men at forcere “muren” kan til tider kræve lidt ekstra motivation. Nogle af de ting du kan gøre for at skabe en stor energi til at forcere “muren” er:
Stil dig selv gode spørgsmål, fx:
– Hvor langt er jeg nået mht. min drøm?
– Hvor meget har jeg flyttet mig de seneste 5år? 10år?
– Hvordan vil det føles, at have forceret “muren”?
– Hvordan vil det føles, at udleve sin drøm?

Præstationsangst og frygt er faktisk primært fysisk og derfor kan det være svært at handle, selvom man får den korrekte psykiske opbakning. Prøv derfor at gøre følgende, når du står foran “muren” og du SKAL handle NU:
– Tag nogle arm bøjninger.
– Hop og sving armene rundt. Få gang i hele kroppen.
– Slå ud i luften indtil du bliver udmattet.
– Løb en tur.

Når man er nervøs, er ens krop til tider “ubevidst” lidt forkrampet. Dvs. man bevæger sig anderledes end normalt. Man trækker ikke vejret helt ned i lungerne. Man er lidt foroverbøjet i stedet for ret ryg osv.

Ved at lave nogle fysiske øvelser, får du kontrol over din krop igen. Du bliver tændt ligesom en sportsperson inden det går løs. Du bliver parat og du vil bruge energien til at fuldføre din mission, at forcere “muren”, som pludselig er blevet en lille smule mindre, med din nye udstråling og energiniveau.

Det er “muren” der skal være nervøs for dig, når du råber “JEG KAN OG JEG VIL” og kommer springende imod den, og ikke omvendt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam Quiz: